Holdoversigt

Gymnastik, Dans og Yoga er klar til en ny sæson

Forældre/Barn gymnastik for 1-3 årige
Mikro-MIX for børnehavebørn – 3-6 årige
Springlopperne for 0. – 2. klasse
Spring Mix for 3. – 5. klasse
Fredags Tons fra 6. klasse
Line Dance – 3 hold
GOLDEN LADIES 18+
YOGA

Følg med på www.hmif.dk eller på HMIFs Facebookside

Forældre/barn

Har I lyst til at lege, bevæge jer og tumle rundt, så skal I komme med til forældre/barn gymnastik. Vi vil lave en masse sjove lege. Vi vil udforske motorikken med leg rundt på baner.

Med store smil og godt humør sørger vi sammen for, at børnene får brændt krudtet af og får en sjov gymnastiktime. Vi vil lave en masse gymnastik, sanglege og bevægelsesaktiviteter. Forældrene/bedsteforældrene skal deltage aktivt i træningen og være klar på at synge højt, tumle vildt og slæbe redskaber.

Tid og sted: Marstrup hallen, onsdage kl. 16:50-17:30
Opstart: Onsdag d. 10. september 2025 – afsluttes med en opvisning i marts 2026.
Aldersgruppe: 1-3 år
Pris: 350 kr. pr. voksen/barn inkl. opvisnings t-shirts

Trænere: Mette – tlf. 60105774 og Julia – tlf. 42201609, Margretha og Mikkel

Mikro-MIX

Mikro-MIX holdet er for piger og drenge i alderen 3-6 år, som går i børnehave, og som er glade for at bevæge sig.

Grundmotorikken er i fokus bl.a. gennem lege, redskabsbaner og sanglege. Vi skal altså have det sjovt sammen til god musik. Gymnastikken er uden forældredeltagelse, og vi passer naturligvis godt på jeres søde børn.

Tid og sted: Marstrup hallen, onsdage kl. 16:00-16:50
Opstart: Onsdag d. 3. september 2025 – afsluttes med en opvisning i marts 2026.
Aldersgruppe: 3-6 år (Skal være startet i børnehave 1-2 mdr. før sæsonstart)
Pris: 350 kr. inkl. opvisningstøj

Trænere: Leo – tlf. 21662981, Mie – tlf. 91525299, Pernille, Mikkel og Camilla.

Springlopperne

Kalder alle 0. – 2. klasses børn – så er vi klar igen i Marstrup Hallen hver mandag kl. 16:30-17:30.

Tiden kommer til at gå med gymnastik, gode lege, høje hop, fantastiske løb og spændstigt styrke samt meget mere.

Vi skal udfordre motorikken og arbejde med kroppen, ned på gulvet, over redskaber og flyvende på airtrack. Det er sjovt og der er plads til alle.
Kom og vær med til en time med sjov og gang i den.

Tid og sted: Marstrup hallen, mandage kl. 16:30-17:30
Opstart: Mandag d. 15. september 2025 – afsluttes med en opvisning i marts 2026.
Aldersgruppe: 0. – 2. klasse
Pris: 350 kr. inkl. opvisningstøj

Trænere: Pernille – tlf. 20323469, Bente – tlf. 51908098 og Dorthe – tlf. 28605501

Spring Mix

Er du vild med at bevæge dig, prøve nye spring og have det sjovt sammen med andre? Så er dette hold noget for dig! Her arbejder vi med grundlæggende springteknik og motorik gennem leg, øvelser og samarbejde.

· Vi lærer håndstand, vejrmøller, ruller og begynder på saltoer og kraftspring.

· Vi bruger redskaber som airtrack, minitrampolin og måttebaner.

· Der er både fokus på teknik og på at have det sjovt med bevægelse.

Holdet er for alle børn i 3. til 5. klasse – både nybegyndere og dem med lidt erfaring. Vi tilpasser niveauerne, så alle kan være med og udvikle sig.

Vores mål er at skabe glæde ved bevægelse, styrke motorik og kropskontrol, og give børnene selvtillid gennem succesoplevelser i gymnastikken.

Tid og sted: Marstrup hallen, mandage kl. 17:30-19:00
Opstart: Mandag d. 8. september 2025 – afsluttes med en opvisning i marts 2026.
Aldersgruppe: 3. – 5. klasse
Pris: 375 kr. inkl. opvisningstøj Trænere:

Karina – tlf. 28578110 og Lotte tlf. 41931342

Fredags Tons

HMIF Fredags-Tons for 6. klasse og opefter. Når ugen skal slutte med et brag af energi! Hver 2. fredag i måneden samles vi til sjov, fart og fællesskab i Marstrup hallen. Vi blander leg, rytme, spring og udfordringer, så alle kan være med – uanset niveau. Kom alene eller tag vennerne med – få sved på panden og smil på læben.

• Fra 6. klasse og opefter
• Opstart d. 12. september 2025
• Den 2. fredag hver i måneden (12/9, 10/10, 14/11, 12/12, 9/1, 13/2, 13/3)
• Kl. 17-18:30
• Sted: Marstrup Hallen
• Pris: 30,- pr. gang – betales ved start (kontant eller mobilepay)

Line Dance

I år er et særligt år for Line Dance i HMIF – vær med til at danse os igennem vores 25. sæson. Line Dance er individuel dans på rækker til al slags musik, lige fra moderne til country.

Line Dance er opdelt efter niveau, så der er større mulighed for, at alle kan udfordres og udvikles. Derfor er vi inddelt i 3 forskellige hold anhængig af niveau.

Hold A (begyndere): onsdage kl. 19:30-20:10
Hold B (let øvede): onsdage kl. 20:10-20:45
Hold C (øvede, skal have danset i min. 3 år): onsdage kl. 20.45-21.45

Opstart: Onsdag d. 27. august 2025 – afsluttes med en opvisning i marts 2026.

Hvis det lyder som noget for dig, så mød op i Marstrup hallen og oplev en sjov og anderledes form for motion – det eneste du skal medbringe er dig selv og dit gode humør.

Pris: Voksen – 350 kr. inkl. t-shirt til opvisning Børn til og med 14 år – 225 kr. inkl. t-shirt til opvisning

Vi glæder os til at se dig!

Lisbeth Knudsen – tlf. 61667466 og Anne Grethe

GOLDEN LADIES 18+

Holdet er for dig der har lyst til at udfordre din krop med en kombination af styrke og rytme sammen med andre skønne kvinder.

I styrkedelen kommer vi hele kroppen igennem. Vi tager udgangspunkt i både træning med egen kropsvægt og med redskaber, men vi vil også styrke kroppen ved hjælp af smidighedsøvelser. Vi har fokus på at alle kan være med uanset om man er ny eller øvet – alt kan tilpasses.

Den rytmiske del af træningen tager udgangspunkt i gymnastik og dans, og vil udfordre koordinationsevne og hukommelse med forskellige koreografier der skal bruges til opvisning.

Vi skal have pulsen op og mærke at vi lever – og endnu vigtigere have det sjovt sammen mens vi gør det.

Medbring indendørs træningssko, vand og godt humør.

Der vil være ekstra træninger i forbindelse med opvisning.

Tid og sted: Marstrup hallen, mandage kl. 19:30-20:55
Opstart: Mandag d. 15. september 2025 – afsluttes med en opvisning i marts 2026.
Pris: 400 kr. inkl. t-shirt til gymnastikopvisning

Instruktører: Camilla Lei – tlf. 31102360 og Charlotte Schmidt – tlf. 60141278

Yoga Slow Flow

Dette er holdet for langsom, nænsom yoga.

Vi vil lave Hatha yoga som er den klassiske yoga med fokus på åndedræt, udførelse og meditation. Desuden vil vi bruge tid på Restorativ yoga som er en yogaform, hvis formål er at få udøveren i dyb afspændt tilstand. En Restorativ yogastilling er en stilling, hvor du ligger passivt og bliver holdt i denne stilling støttet af puder, pøller, tæpper eller lign.

Alle kan have glæde af Restorativ Yoga. Særligt i perioder med fysiske eller psykiske skavanker. At give din krop gode betingelser for at lave øvelser, stræk, balance og afspænding vil give dig mulighed for velvære, god søvn og indre ro.

Dette hold henvender sig til alle – om du er total nybegynder eller øvet yogi. Der er ro på øvelserne, tempoet er langsomt. Her handler det om at alle kan være med.

Du skal have behageligt tøj på. Medbring et tæppe, en varm trøje/sweater, sokker, vanddunk og måtte. (Der er mulighed for at låne måtte i lokalet)

Tid og sted: Yogalokalet – den gamle skole i Marstrup, mandage kl. 18:30-20:00
Opstart: Mandag d. 29. september 2025, til og med d. 2. marts 2026.
Pris: 700 kr.
Max 15 deltagere

Vel mødt – namaste!

Kirsten Jelling, Telefon: 40414411

 

Skriv til os

26795073